gratis forsendelse

leveringstid

Profil

ThorLaser er et dansk firma, der har eksisteret siden 2001. Vi er beliggende i Nordjylland i byen Hals ved udmundingen af Limfjorden til Kattegat.

Vi startede fra total bund med at tegne de ideer vi havde inden i vores hoveder – derfor er de fleste af vores designer-glas designet for efterhånden mange år siden, dog har de fleste gennemgået nogle små forandringer m.m. +alle de nye vi desinger.

Da alle vores glas er specialdesignet til netop den kunde der køber det, er det et meget unikt produkt – glasdesignet kan  variere en lidt fra de billeder der vises på hjemmesiden, da alle glas er manuelt tilrettet.

Vores produktion foregår på Grøn Lasermaskine.

Glasset produceres i Kina hvor det er manuelt slebet til netop den facon som vi har valgt at lagerføre – Glassene kan variere lidt i størrelse (typisk 1 til 2 mm).

Glasset er af megen ensartet kvalitet – helt sikkert uden luftbobler eller andre urenheder – for år tilbage ville glasset kunne være brugt til f.eks. brilleglas e.l.

Glasset fragtes i containere til  f.eks. Århus eller Hamborg – sejlturen tager 31 dage – produktionen i Kina tager typisk 30 dage – så leveringstiden for specialglas fra ordredato og til modtagelse er typisk 60 dage. I særlige tilfælde får vi dog glas fløjet hjem hertil – men det er meget dyrt i fragtomkostninger.

Vi har alle mulige glastyper på lager til hurtig levering - typisk 2 til 3 dage fra ordremodtagelse.

Glasset lasergraveres med Grøn Laser – alt hvad der vises i glasset består af meget små prikker – lasermaskinen kan placere op til max. 1.400 prikker pr. sekund – typisk prikantal i typisk glas er ca. 900.000 til 1.500.000 prikker.

Hvis glasset tabes går det i stykker ligesom alt andet glas. Det er umuligt at ændre en gravering i glasset – da prikkerne overholder en indbyrdes afstand på 8/100 mm.

Det er dig der kan have indflydelse på hvordan designet af glasset bliver,  har du en ide til slutresultatet, kan du blot lave en simpel håndtegning på papir og sende til os som scannet dokument eller som almindelig brevpost.

Vores lasermaskine kan skrive alle typer skriftfonte i det omfang vi kender dem - hvis du har en speciel font du ønsker brugt, og vi ikke har den, må du sende en kopi af fonten til os.

Hvis du ønsker et logo graveret – skal vi have logoet som f.eks. jpg og gerne i 300 dpi opløsning.

Logoer / tekst fra hjemmesider kan ALDRIG bruges da det altid er 72 dpi.

Hvis du ønsker et personligt billede graveret i glasset vedhæfter du blot et ganske almindeligt billede sort/hvid eller farve men i god kvalitet

 

Gå til toppen